WeBible

1 - Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;

2 - vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;

3 - bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,

4 - sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,

5 - at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.

6 - Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;

7 - og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

8 - han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus

9 - i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.

10 - Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;

11 - løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;

12 - snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;

13 - hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;

14 - »Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,

15 - gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!

16 - Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,

17 - jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;

18 - kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!

19 - Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;

20 - Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«

21 - Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;

22 - tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,

23 - til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

24 - Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!

25 - Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;

26 - thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.

27 - Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre.